top of page
  • Writer's pictureSøren Lindgreen

Begrebet medborgerskab

Medborgerskab minder om begreber som demokrati. De fleste har en umiddelbar forståelse af begrebet demokrati – noget med folkestyre – men lige så snart man begynder at kigge nærmere på begrebet, er det som om at det forsvinder mellem hænderne på en.


Hvis demokrati betyder folkestyre, hvem er så folket? Hvad kan folket styre? Hvordan gør de det i praksis? Hvordan vælger man ledere? Er demokrati kun det samme som valgprocessen – altså det med at du trasker ned i den lokale gymnastiksal og sætter dit kryds hvert fjerde år, eller er det også livet mellem valgene? Er demokrati et mål eller middel?


Med medborgerskab er det det samme. Det er som en fraktal, hvor man kan blive ved med at zoome ind. Men helt overordnet er medborgerskab en ’aftale’ om at medlemmerne i en gruppe overholder gruppens regler og bidrager aktivt til fællesskabet. Som modydelse tilbyder gruppen sikkerhed, fællesskab og muligheder.


Medborgerskab er på sammen tid en aktivitet, en følelse og en struktur.

Medborgerskab er noget du gør. Individer kan udvise medborgerskab. Medborgerskab er noget der opstår – på samme måde som fællesskab. Medborgerskab virker kun hvis rammerne er til stedet, hvis gruppen kan skabe en struktur der får individet til at ville være med.

Medborgerskab det medium som skal gøre gruppens ønske om at kunne skabe det gode samfund muligt. Det er en social teknik der skal gøre ide til handling. Og som alle andre teknikker, skal også medborgerskab løbende smørres, tilpasses og opdateres. Brevet, telegrafen, telefonen og smartphonen er alle tekniske løsninger til samme udfordring: nemlig at skabe kontakt mellem mennesker der har afstand imellem sig. Teknikken har ændret sig, da både tekniske muligheder og sociale krav har ændret sig, men formålet er det samme: at skabe kommunikation. Men kravet til hvordan teknikken skal fungere har ændret


Det ligger faktisk i ordet

Man kan se tredelingen i ordet; med-borger-skab om, at man er borger. En borger er person der bor sammen med andre på en borg, i et samfund – det er den faste ramme og strukturen. Er man med-borger er man opmærksom på fællesskabet – man ved at man er med i en gruppe. Det er at være med betyder, at du skal acceptere gruppen og gruppen skal acceptere dig. Det viser en aktivitet: Man skal aktivt forholde sig gruppen.


Sidste led i ordet ’-skab’ betegner det at stå i forhold andre mennesker. Man ser det i ord som fjendskab (her er man i et fjendtligt forhold til andre) eller slægtskab (hvor man ser at folk hører sammen i en slægt). Et fællesskab er en samling af mennesker med fælles regler. Gerne regler der forsøger at finde en balance mellem at give den enkelte mulighed for at udleve egne drømme, og samtidig vide, at alle andre også gerne vil udleve deres drømme. Jobbet består så i at finde en måde hvordan det kan lade sig gøre – og det er det man har borgen og reglerne til. Medborgerskab viser altså et tilhørshold til andre. Hvem disse andre er, er en helt anden historie. For der er andre.


Medborgerskabet er lokalt. Det lokale medborgerskab foregår altid i nogle endnu større rammer. Som vi skal se senere hen, har man ikke, endnu, kunne lave et meningsfuldt globalt medborgerskab. Borgen ligger, så at sige, blandt andre borge og i en natur. Både naboer og natur påvirker livet i borgens fællesskab – for better and worse. Så ovenstående illustration, burde altså det lokale medborgerskab i Danmark måske nærmere se sådan her ud:



Man kunne lave den samme illustration i Sverige, Tyskland, Thailand og Peru. Og man kunne lave det for Thisted Kommune og for EU. Grænserne mellem de forskellige (med-)borgerskaber er diffuse. De flyder sammen, men har alligevel forskellige særkender. Lovgivning, sociale ydelser og kulturelle normer er forskellige i Danmark og Sverige eller i Thisted og Gentofte - men hvor grænserne går er ofte svært at sige. Og det er måske heller ikke så vigtigt.



Forskudte balancer

Treenigheden bestående af individ, gruppe og centralmagt er medborgerskabets kerne. Det er den samlede kollektive styrke, der skaber medborgerskabet. Men balancen mellem de tre aktører ændrer sig over tid. Derfor skal begrebet medborgerskab og løbende gentænkes.

Aktuelt sker der en magtforskydning i retning væk fra det kollektive i retning af det singulære.


Institutionerne bliver mindre magtfulde. I en verden påvirket af corona (og især i et land som Danmark), kan det være svært at se, at de offentlige institutioner bliver svagere: Staterne har netop vist en enestående magt. Samtidig ser man, at der år efter år bliver ansat flere i det offentlige og at institutioner som EU får mere magt. Institutionerne er altså stadig stærke.


Men institutionerne er samtidig under pres; teoretikere som Francois Fukuyama har analyseret hvordan politiske institutioner bliver udfordret (Fukuyama skrev før stormen på Kongressen 6. januar 2021). Samtidig bliver institutioner dårligere til at håndtere komplekse problemstillinger og implementere lovgivning - dette er i dansk kontekst glimrende beskrevet af bl.a. Sigge Winther Nielsen i hans bog Entreprenørstaten, hvor han påviser at de politiske institutioner tænker mere kortsigtet og i overskrifter. For det tredje bliver de politiske institutioner i stigende grad udfordret af private aktører: Teknologiske sværvægtere som Alphabet og Meta kan påvirke institutionerne på mange måder og endelig er individernes autoritetstro er faldende.


Grupper bliver mere fragmenterede. I en tidsalder med filterbobler og hvor mere og mere gøres politisk – både fordelingspolitik, værdipolitik og det identitetspolitiske – bliver grupper mere, ja, grupperede. De forskellige grupper lever i stigende grad i forskellige virkeligheder og får stadig sværere ved at tale sammen.


Det singulære vinder frem. Individer får stadig bedre muligheder for at få ting tilpasset sig selv. Det medfører en stigende forventning om at ting også skal tilpasses den enkelte. På samme tid belønnes det unikke og singulære, som det bl.a. er blevet analyseret af den tyske sociolog Andreas Reckwitz.


For at blive klogere på medborgerskab, skal man undersøge disse forskydninger: Hvad de skyldes og hvilke konsekvenser det har for medborgerskabet?



Medborgerskabets fire dimensioner

Analysen er at magtbalancen mellem medborgerskabets tre dele - individer, grupper og institutioner - er forskudt. Derfor skal man også løbende tilpasse hvordan man griber medborgerskab an.


Zoomer man yderligere ind, kan identificere mindst fire overordnede områder, som tilsammen udgør medborgerskab. Fire områder som alle skal passes og plejes, hvis ikke samfundsorganismen skal blive syg. Både individer, grupper og institutioner spiller med i hver af de fire dimensioner, men der er forskellige logikker og fokusområder inden for de fire:


1. Rettigheder og pligter. Kernen af medborgerskab: Det er noget du skal gøre og noget du har ret til at få. Pligterne og rettighederne er typisk nedskrevet i love. Men en rettighed er kun noget værd, hvis der er en instans der kan garantere dem. Det er nationalstaten der kan sikre disse rettigheder, fx igennem statsborgerskab. Dette emne omhandler mange politiske, ideologiske og økonomiske diskussioner.

2. Dyd, deltagelse og aktivitet. Pligter og rettigheder er noget man skal gøre. Men grupper fungerer bedst, hvis folk af sig selv gør noget ekstra. Hvis man fx opfører sig ordentligt, hjælper til og er aktiv i foreninger. Det er ikke et krav men noget man nok bør gøre i et vist omfang. Dette område omhandler hvordan individet aktivt opfører sig i samfundet / gruppen.

3. Tilhørsforhold og identitet. Individet vil føle større tilskyndelse til at deltage aktivt, hvis individet føler sig som en del af gruppen. Det er som sådan ikke noget gruppen kan sikre sig, da det er en individuel følelse. Gruppen kan tilbyde to individer samme rammer. Men måske vil det ene føle sig hjemme i gruppen, og den anden vil ikke fæle sig inkluderet.


4. Naturen og omgivelserne. Medborgerskab foregår altid et sted. I en kontekst. Her er der ikke altid regler og normer og omgivelserne er på sin vis ligeglad med individet. Dette område omhandler naturen, arkitekturen og de samfundsmæssige tendenser. Noget der påvirker medborgerskabet uden



Illustration af medborgerskabets dimensioner
En lille forklaring til figuren: Hver farve (rød, blå, grøn og gul) repræsenterer en bærende dimension af medborgerskab. Den inderste cirkel forklarer hvad dimensionen indebærer. Den yderste hvem der har ansvaret for at holde området velfungerende.

En lille forklaring til figuren: Hver farve (rød, blå, grøn og gul) repræsenterer en bærende dimension af medborgerskab. Den inderste cirkel forklarer hvad dimensionen indebærer. Den yderste hvem der har ansvaret for at holde området velfungerende.


De fire områder er alle vigtige, men det er forskellige logikker inden for hvert område. Det er noget forskelligt der kræves af individ og gruppe. Alle fire dimensioner vil blive behandlet på kryds og tværs på Peberholmen.dk.

Comentários


Os comentários foram desativados.

Top Stories

bottom of page