Medborgerskab er noget vigtigt, du ikke kan se.

Udover hvad der sikrer den grundlæggende overlevelse, så er det som, at de vigtigste ting er noget man ikke kan se og røre. Kun indirekte. Kun som man kan se vindens effekt.

Venskab, tryghed og kærlighed. Muligheder, optimisme og håb. Du kan ikke se det, men du kan mærke, hvis de ikke er der – eller hvis de er der. Og du vil helst have det. Du vil sikkert bruge det meste af dit liv på at skaffe det.

Sådan er det også i samfundet. Ja, selve begrebet samfundet, kan du ikke se og mærke. Du kan se mennesker, huse, veje og træer. Men selv om du ikke kan se samfundet, betyder det ikke, at det ikke er der. Bare fordi at du ikke kan se kærlighed, sammenhold og gode historier, er ikke ensbetydende med at de ikke findes.

For hvad der adskiller en samling huse, træer, veje og mennesker med et samfund, er at samfundet består noget fælles. Noget vi er sammen om. Et slags formål. Formålet kan løst beskrives som ”hvordan sikrer vi, at bruger de ressourcer vi nu har, til at skabe de bedste muligheder for de enkelte individer i gruppen?”.

For at det kan ske, skal samfundet gerne råde over en bunke fysiske ting, man kan se og røre: Infrastruktur, natur, bygninger, marker, fabrikker, våben, energikilder, penge, mennesker og dimser (som er alle de ting, du har købt de seneste år). Men de fysiske ting kan ikke blive produceret og fordelt ordentligt uden nogle nye usynlige begreber: tillid, demokrati, sammenhængskraft, virketrang, normer, kultur og offervillighed.

Uden de fysiske ting fungerer samfund dårligt – og giver i sidste ende dig dårligere muligheder for den enkelte til at opnå kærlighed, tryghed, muligheder og optimisme.

Så for at opsummere: verden består af fysiske ting. Disse ting kan omdannes til noget som mennesker efterspørger. Omdannelsen sker bedst hvis mange mennesker samarbejder – og det sker bedst, hvis menneskene i gruppen opfatter sig selv og de andre som nogle med samme overordnede projekt. Det betyder ikke, at de skal være enige politisk, religiøst eller hvad man ellers kunne blive uenige om. Men at de er enige om, at de er i samme båd – at de skal kunne mødes i nogle fælles rammer med visse fælles regler og normer. De skal se hinanden som medborgere, og udvise medborgerskab.

En vigtig rolle for politikere og ledere rundt omkring i samfundet bliver så, at skabe de bedst mulige rammer for medborgerskab. For medborgerskab er den usynlige x-faktor der skaber gode samfund

På Peberholmen går vi på jagt efter det, der gør det usynlige synligt.

Og hvorfor så det? Er der ikke allerede skrevet meget om medborgerskab? Jo, det er der. Men fordi samfundet hele tiden ændrer sig, skal vi også løbende se på, hvordan vi forholder os til samfundet. Hvordan vi er medborgere.

Måske den væsentligste lektie af dette projekt er, at der ikke er ét sted det vigtigst at sætte ind. Samfundet er komplekse økosystemer der udvikler sig evolutionært. Der er så at sige behov for alle de ting vi ser omkring os – veje, politi, foreninger, penge, mad, kunst, kirker, modeblade og mobiltelefoner. Der er ikke en original bedste fordeling eller en oprindelig ligevægt – samfundet er altid i forandring og til forhandling. Men der er brug for et veltunet immunsystem, så nogle forandringer ikke vokser ud af kontrol eller at stilstand ender i død. Heri spiller medborgerskab en instrumentel rolle.