top of page
  • Søren Lindgreen

Om nysgerrighed og fejl….og lille bitte smule om Rocky Balboa

“Life is not about how hard you hit. It’s about how hard you can get hit and keep moving” siger lifecoach Rocky Balboa med sløret stemme til sin søn, da denne skælder sin far og verden ud for, at han ikke har nået sine (ret ambitiøse) mål.


Ligesom man skal se og gense Fight Club for at forstå det senmoderne samfund, så kan man med fordel se Rocky hvis man vil lære lidt om undervisning.

Uddannelse handler om at bevare nysgerrigheden og acceptere fejl. Acceptere at man ikke ved det hele, at man vil fejle, og samtidig være motiveret til at blive ved med at ville udvide sin horisont (og derved blive ved med at fejle).


At acceptere sine fejl er ikke det samme som at sige, at man altid vil fejle. Det vil sige, at der er mulighed for at blive bedre, og at den mulighed stiger dramatisk, hvis man vil lade sig guide af nogle med mere erfaring (og derved flere selvprøvede fejl) og hvis man holder op med at tro, at man skal gøre det hele alene. Det er i sidste ende dig, der skal leve dit liv, men du øger din muligheder for succes, hvis du gør det sammen med andre.


Det er en af lektierne i Rocky-filmene (hvis man lige ser bort fra det der med at han-skal-tabe-før-jeg-kan-vinde-hurlumhej).

Fra Philadelphia til Sibirien

Vil man have mere af det samme, men mindre karikeret og bokseagtigt og meget mere reflekteret og rettet mod det aktuelle danske samfund, kan man sætte 2 x 2 timer af og læse Rane Willerslevs Tænk vildt (2017) og Rygrad og rummelighed (2019).


Pointen i Tænk vildt er, at vi står i en kreativitetskrise. Vi er blevet for bange for at fejle i uddannelsessystemet hvor opfyldelse af faglige mål fylder hos lærere og nul-fejls-kulturen fylder hos eleverne på en måde, der går ud over lysten til at eksperimentere. Det er med eksperimenterne at ny læring opstår.


Fejl-frygten er en påstand Willerslev i en vis udstrækning bare postulerer (det er ikke en videnskabelig undersøgelse), og jeg er faktisk ikke sikker på, at det er rigtigt. Men jeg køber pointen om, at vi i undervisningssektoren bevæger os i retning af det sikre: Det vi ved virker i en presset hverdag. På samme måde kan jeg nemt genkende billeder af elever, der er meget interesseret i, hvordan det gennemgåede præcist kan bruges til eksamen.


Rygrad og rummelighed bygger videre på Tænk vildt men her er fokus på dannelse mere end kreativitet. Dannelse er en indstilling – man kan være det dannede menneske i sin lænestol, men for Willerslev er dannelse først rigtigt relevant, når det bliver aktivt. Det dannede menneske kan omsætte sin viden til handling, og kan gøre det i respekt for i samarbejde med andre mennesker. Og så er dannelse meget mere end at kunne sprog, gode manerer og leksikal viden.


Forgangne tiders dannelsesideal gik heller ikke alene ud på høvisk optræden, digtrecitation og beherskelse af fremmedsprog. Dannelse var også fysik. Det var god tone at kunne skyde med bue, fægte og betvinge en vrangvillig hest. Den slags konkrete færdigheder er ikke helt så relevante i dag, men de egenskaber, de repræsenterer er. Uforfærdethed. Mod. Robusthed.”


Det er nok rigtigt at ridning ikke bliver standardpensum, men det ville være sund fornuft at skrue op for idrætten samt indtænke fysisk kunnen i undervisningen. Som det er begyndt at blive gjort med den projektbaserede undervisning.


Jeg har selv et par gange arrangeret såkaldte byggefestivaler. Her mødtes elever fra arkitektskolen, designskolen og de tekniske skoler, og skulle over en uge konkurrere om at bygge de bedste møbler til det offentlige rum. Gader blev afspærrede og materialer anskaffet – og så kunne de ellers eksperimentere 1:1. Efterfølgende blev møblerne stående, og lokale kunne anvende og teste dem. Noget lignende kunne sagtens tænkes i regi af grundskolerne eller ungdomsuddannelserne.

Kan vi selv inspirere?

Ordet inspiration kommer af det latinske inspirare som betyder at puste eller blæse. Ordet minder også om at ’spire’. Og det er vel det Inspirerende mennesker gør – de puster os i en ny retning og får noget til at spire.


Willerslevs bøger er, som nævnt, ikke videnskabelige undersøgelser, og de fleste pointer er hørt før: vær nysgerrig, modig, rummelig, seriøs og hav det sjovt. Men det gør ingenting, for det er pointer man løbende skal blive mindet om.

Bøgerne er fyldt med anekdokter fra hans eget liv – som pelsjæger på flugt i Sibirien til museumsdirektør i Oslo – til at underbygge sine pointer. Og det virker. Det er nemlig rart at høre fra folk, der selv har gået distancen. Talk is, som bekendt, cheap.

Det er ikke alle beskåret at kunne fortælle historier om vild flugt fra den russiske mafia, nærdødsoplevelser i Sibirien eller trængsler og glæder med at være direktør for store nationale museer. Men mindre kan også gøre det.


Der er et løbende trade off mellem den vilde historie og den personlige identifikation. Den vilde historie inspirerer måske, men den er også nem at pakke bort som at ”det er kun for de helt specielle, og det bliver jeg aldrig – så jeg kan lige så godt lade være med at gøre forsøget”.


Derfor skal vi som undervisere huske at bringe os selv ind i undervisningen og gøre vores fag konkret. Og jo tættere på dagligdagen vi kommer, jo bedre kan vores elever identificere sig med pointerne. Og hvis elever kan gøre ny viden til deres egen, så er vi lykkes med undervisningen. Det tror jeg også at Rocky Balboa ville være enig i.

Tænk vildt Rane Willerslev People’s Press

Rygrad og rummelighed Rane Willerslev People’s Press


(Denne artikel har tidligere været bragt på lektionen.dk)

Commentaires


Les commentaires ont été désactivés.

Top Stories

bottom of page