Tillid og foretagsomhed

Ifølge Den danske ordbog betyder foretagsom at man har lyst og energi til at sætte ting i gang. Det gode spørgsmål er så naturligvis; hvordan skaber man en foretagsomhed hos folk? Ifølge tænkere som Hartmut Rosa, John Dewey og mange andre handler det om at give folk inspiration til det foretagsomme og så give dem plads til at prøve det. Men for en kontrolfokuseret underviser, er det angstprovokerende. Sådan vil jeg forsøge at give slip.

Min default-indstilling som underviser er at være den styrende og fortællende. Jeg taler meget og jeg taler længe. Det fungerer sådan set meget godt – især i samfundsfag og erhvervsøkonomi, som er to af de fag jeg underviser i. Men i mit tredje fag – innovation – passer det ikke så godt. Her skal underviseren træde i baggrunden. Og det endnu mere med den nye læreplan, hvor fokus mere er flyttet hen mod at fremme foretagsomheden hos eleverne. De skal altså trænes i at skabe ting selv (det skulle de også tidligere, men det var fokuseret mere på at få lavet en forretningsplan).

Jeg vil på mit kommende innovationshold forsøge at gøre en dyd ud af nødvendigheden og træde endnu mere i baggrunden. Angstprovokerende langt tilbage.

Som veldresseret pædagogikumkandidat vil jeg stilladsere forløbet: Jeg planlægger at opdele forløbet, som strækker sig over et semester, i fire dele:

1. del: introduktionen Her skal de stifte bekendtskab med faget. Efter en kort introduktion skal de i gang med deres første udviklingsproces: Hvert år på skolen arrangerer vi en valgfagsdag, hvor kursister kan møde undervisere og få informationer om valgfagene. Der er mange undervisere, kaffe og snold….og ingen kursister.

Mine innovationskursisters første opgave er at komme med ideer til hvordan man kan få kursister som dem selv til at dukke op. De skal altså løse en konkret problemstilling. De skal undersøge, udvikle og teste. Til dette vil de få et par undervisningsgange.

Næste forløb skal være en introduktion til teorien. Målet er, at eleverne skal undervise hinanden. Det vil foregå på den måde, at vi sammen – under min styring – finder frem til de væsentligste begreber, metoder og problemstillinger inden for innovation.

Kursisterne inddeler sig i mindre grupper og skal selv finde svarere og på måder at præsentere dem på. Måder som de selv ville finde interessante. Svarene skal de finde ved at spørge erfarne folk. De skal ringe og tale med folk. Det betyder, at de skal vide hvad de vil spørge om, og have lavet et minimum af research. De skal trænes i, at man ikke behøver at vide alt, men at man skal vide noget, for at kunne stille de rigtige spørgsmål. De skal have øjnene op for at det gælder om at styrke ens vidensnetværk, men at man kun er interessant i et netværk, hvis man har noget at bidrage med selv.

Dette forløb afsluttes med at de underviser hinanden.

2. del: teori og inspiration Som en forårskåd kalv, vil jeg nu endelig komme på banen. Anden del handler om at få de teoretiske målpinde afklaret og at vise inspirerende eksempler på hvor man ser innovation i dag.

Teorien bliver klaret på den måde, at vi lægger ud med en idegenereringsproces, til mulige produkter eller services som kunne være grundlaget for en start-up. Når der fundet tilpas mange emner, går eleverne sammen i grupper på baggrund af interesse. Slutresultatet skal være en forretningsplan som de vil kunne præsentere for nogle dommere a la Løvens Hule.

Processen vil dog være ret styret fra min side, og foregå på følgende måde: Jeg lægger ud med mindst en times læreroplæg. Ja: en mindst en time! Så tør den spildte kaffe op, og find stardardargumenterne frem for at det aldrig er en god idé med lange læreroplæg. Den diskussion glæder jeg mig til at tage.

Når jeg har talt, skal eleverne overføre teorien til deres forretningsplan – jeg vil på forhånd have givet dem en skabelon.

Til dette afsætter jeg ca. 6 undervisningsgange – afsluttende med præsentationer af deres ideer.

3. del – det fri projekt Det er nu, at vi kommer til det uhyggelige: Det frie projekt. Jeg er inspireret af fx Ecole 42 og andre ’skoler’ uden undervisere. Jeg vil afprøve det i miniformat. Jeg vil præsentere forløbet og være til stede i klassen i alle timer. Jeg kan besvare specifikke spørgsmål, men jeg vil ikke undervise og jeg vil ikke sætte elever der er gået i stå i gang med opgaver.

Præsentationen vil være nogenlunde sådan her.

• I skal frembringe noget, der viser foretagsomhed

• Emnet er: Hvordan kan lokal dialog gøres bedre?

• I skal tale om hvad der kunne være et skægt projekt, hvor I ville træne foretagsomhed.

  • Vil I bygge noget?

  • Vil I lære noget nyt?

  • Vil I hjælpe nogle?

  • Vil I undervise nogle?

  • Vil I lave skitsen til en virksomhed / en app / et produkt?

  • Vil I….

• I skal gå sammen i grupper.

• I skal sørge for, at alle er med i en gruppe på mindst 3 personer

• I grupperne skal I planlægge jeres forløb

• I skal idégenerere

• I skal idéudvikle

• I skal udføre

• I skal teste

• I skal planlægge en præsentation

• I skal føre logbog

• skal til start af hvert modul kontakte mig, og fortælle hvad I har lavet siden sidst, og hvad I vil lave i dagens timer / indtil næste gang

Jeg vil afsætte ca. 6 undervisningsgange – igen afsluttende med præsentationer af deres forløb. Jeg kan mærke, hvordan mine håndflader bliver fugtige og mit hjerte banker hurtigere, bare ved tanken om denne frihed. Jeg har det som Orfeus, der af al kraft skal forsøge ikke at kigge efter sin Eurydike.

4. del – det afsluttende projekt Den sidste del, vil jeg være syntesen, hvor deres viden og erfaringer fra de tre første dele skal sammensættes til deres afsluttende eksamensforløb. Det vil jeg ikke beskrive her, da det skal være en overraskelse for eleverne [smiley].

Jeg glæder mig til at komme i gang med forløbet, og vil om et halvt år samle op på mine erfaringer. Ideer til at håndtere en angstprovokerende tilbagetrukkethed modtages med kyshånd.

(Denne artikel har tidligere været bragt på lektionen.dk)