Om nye ideer i en verden af AI-genereret enighed

Ok, lad os bare antage at AI-systemer bliver bedre.

Lad os antage, at en stadig større del af vores tid vil være skærmmedieret.

Lad os antage, at vi i udbredt grad foretager os noget, der kan blive registreret digital – fra skærmbrug til brug af dimser der er opkoblet (eller at være i nærheden af sådanne dimser).

Lad os antage, at vores registrerede aktivitet bliver analyseret og anvendt på måder vi ikke kan gennemskue.

Lad os videre antage at den virkelighed vi digitalt bliver præsenteret for, via i et sindrigt feedbackloop, bliver specielt tilpasset os på baggrund af tidligere registreringer.

Lad os antage, at når vi søger på nettet, vil vi få specieltilpassede svar. Når vi vil underholdes, bliver vi præsenteret for specieltilpassede produkter.

Lad os antage, at der kan være en kommerciel eller politisk interesse i at kunne styre hvad vi ser, ønsker, køber og gør.

Lad os antage, at vi bliver præsenteret for svar og udbud der fremmer en adfærd, hvor vi bliver ved med at være online. Det kan være via præsentationer af noget der er nemt og rart eller noget der gør os vrede.

Lad os antage, at de svar vi bliver præsenteret for, er simplificerede svar.

Lad os antage, at vi i stigende grad tror, at verden kan forklares (og derved styres) simpelt og friktionsfrit.

Lad os antage, at vi i stigende grad bliver afhængige af disse svar. At vi glemmer at tænke selv.

Lad os antage, at de fleste er meget tilfredse med den udvikling.

Lad os antage, at alle dem vi taler med, har lever tilsvarende liv som vores: Specieltilpassede men efter samme logik. At vi er enige om at den virkelighed vi lever i, er simpel og forklarbar.

I den situation, hvordan vil vi modtage folk - lad os kalde dem budbringere - der hævder, at verden er kompleks, nuanceret og rodet? 

Man kunne forestille sig varianter og kombinationer af forskellige konsekvenser:

1. Man ville være uvidende (budskaberne ville aldrig nå frem)

2. Man ville være ligeglade (hvis budskaberne kom frem)

3. Man ville grine af dem, og forklare dem, at det de siger strider imod alt hvad de selv og alle de kender oplever og ved (altså kortvarigt forholde sig til det, men affærdige dem som konspirationister).

4. Man ville tage budskaberne seriøst og ændre adfærd.

5. De magthavere der er bag systemerne (virksomheder og/eller stater), vil iværksætte tiltag, der ville gøre budbringernes liv mere besværligt.

6. Budbringerne vil tvivle på deres egne budskaber og/eller på det formålstjenestelige i at ville overbevise andre om dem.

Hvor lang tid kan man opretholde et digitalt medieret system i en fysisk verden? Hvor lang tid kan simple historier leve i en kompleks verden? Hvordan skaber vi plads til de mudrede, langstrakte, ikke-umiddelbart-konkretiserbare fortællinger?