Når algoritmen bliver far, mor, Gud og den usynlige hånd

Jeg er netop blevet færdig med Dave Eggers opfølger til The Circle, og kan ikke helt tænke på andet.

I The Every, som foregår i overmorgen, har The Circle (en Google+-ligende virksomhed) opkøbt The Jungle (Amazon). The Every ved hvad folk ønsker, kan korrigere deres kunders opførelse via smart devices som armbånd, skærme, højtalere og kameraer, og kan samtidig kontrollere deres forbrug.

The Every vil hjælpe. De vil hjælpe folk til at leve sundere, mere ordentligt og bruge deres tid mere optimalt. Hjælpe dem med at forbruge etisk og tale pænt og respektfuldt, undgå CO2 og i det hele taget passe på planeten. De vil gøre folk trygge ved at gøre det offentligt tilgængeligt hvem der ikke opfører sig ordentligt. The Everys rationale er, at folk gerne vil gøre det gode, men blot ikke ved hvordan de skal gøre det, prøver at snyde lidt eller blot glemmer det. Heldigvis kan virksomheden hjælpe.

Hovedpersonen Delaney hader The Every, og hun mener, at den bedste måde at dræbe monstret på er ved at fylde det med så dårlige ideer, at den folkelige modstand til sidst vil blive for stor. Efter en nøje udtænkt plan får hun arbejde på Treasure Island - den ø i the bay area hvor virksomheden holder til - og med det samme pusher hun ideer. Den første er en app der, via ansigtsgenkendelse, kan se om ens samtalepartner er ærlig (nemt da alle samtaler foregår via de håndholdte skærme). Desværre for Delaney elsker folk muligheden for at kunne kontrollere deres venner, spouses, børn og kollegaer. Dernæst går det slag i slag med nye ideer til overvågning, udstilling og kontrol - ideer som alle bliver knuselsket af forbrugerne.

Bogen er med sine 570 sider en tour de force igennem fremtidens apps og en fortælling om hvordan en konstant overvåget og korrigeret hverdag påvirker os. Det er nemlig svært at sige, at man ikke ønsker hjælp til at blive bedre (for hvad skjuler du mon så).

Bogen rejser nogle interessante dilemmaer. Fx i forbindelse med vores forhold til planeten. Mange siger at de gerne vil gøre mere for at forbedre miljø og klima, men de gør det bare ikke. Det ville jo være mere effektivt, hvis vi, via blid tvang og offentlig udskamning, blev tvunget til det. Så hvad er vigtigst: den enkeltes ret til privatliv eller det kollektive fælles bedste?

Læs den endeligt og tal med dine elever og kollegaer om den.

(Denne artikel har tidligere været bragt på lektionen.dk)