top of page
  • Writer's pictureSøren Lindgreen

Fremtidsparat?

Hvordan skal vi gribe uddannelse an, således at den matcher det, som vores elever vil få brug for? Det har altid været skolens store spørgsmål. Derfor er det godt, når dygtige folk kommer med deres bud. Et sådant er Homo Futura af Camilla Mehlsen.

Jeg var egentlig ret kritisk da jeg begyndte at læse. Jeg syntes for det første, at titlen er irriterende: Homo Futura. Udover at virke som en doven Yuval Harari-kopi, er det ikke klart hvem eller hvad der tales om. For hvad er ’futura’ ud over en skrifttype opfundet Paul Renner i 1927? Ifølge wikipedia var Paul Renner brought up to have a sense of leadership, duty and responsibility. He disliked abstract art and many forms of modern culture, such as jazz, cinema, and dancing. Men det er nok ikke budskabet med Mehlsens bog.

Er det en beskrivelse af fremtidige mennesker eller er det en guide til hvordan os nulevende mennesker kan omskoles til det nye? Sidder jeg med en sci-fi-fortælling eller er det en konsulentagtig selvhjælpsbog? Nå, det skærpede jo bare min nysgerrighed.

Således overvundet titelvreden, læste jeg videre til undertitlen 7 kompetencer til en bedre fremtid. Shit. Når nogle fortæller mig at jeg skal følge 5, 7 eller 10 trin til dette eller hint, får jeg trang til at afsikre alle mine pistoler. Men alligevel begyndte jeg, lidt knarvorn at læse bogen. Og det var godt at jeg gjorde det. Langsomt forsvandt min forestilling om Mehlsen som en glat konsulenttype der taler efter tidens trends. I stedet trådte en forfatter, som var oprigtigt nysgerrig på fremtiden frem. En klog og skæg forskertype, der i den grad kan sit område og som er misundelsesværdig produktiv og nysgerrig. En person, som stiller sig selv det gode spørgsmål ”Når nu samfundet vil ændre sig radikalt. Hvad pokker skal man gøre, for at imødekomme denne fremtid?” 7 kompetencer til en bedre fremtid Hovedtesen i bogen er, at fremtiden bliver Kaotisk, Kompleks og Komputerficeret (mine K’er). For at kunne navigere i denne verden, skal vi lære os selv og hinanden syv væsentlige kompetencer – her fra en oversigt i bogen:

  1. Koncentration. Evnen til at styre sin opmærksomhed og fastholde fokus.

  2. Kommunikation. Evnen til at lytte, læse og skrive og at udtrykke sine tanker og følelser klart og hensigtsmæssigt i forskellige medier og genrer og i vekselvirkning med andre.

  3. Kollaboration. Evnen til at samarbejde mod et fælles mål.

  4. Kritisk tænkning. Evnen til at vurdere og sortere informationer og argumenter, træffe begrundede beslutninger og handle derpå. Evnen til at ræsonnere logisk og afdække intentioner.

  5. Kreativitet. Evnen til at skabe ud fra nye ideer og udtrykke egne ideer, forestille sig det, der ikke findes, eksperimentere, overføre viden fra et domæne til et andet og afdække intentioner.

  6. Kuriositet. Evnen til at stille spørgsmål, udvise nysgerrighed og udforske det, man ikke kender. Evnen til at prøve sig frem og bevare en lyst til at lære.

  7. Karakterdannelse. En dybtgående varig orientering hos den enkelte, der bygger på vedholdenhed, robusthed og dømmekraft. Evnen til at tage ansvar for sig selv, andre – og kloden.

Det konsulentagtige kommer frem igen, når alle kompetencerne skal starte med K. Det gør det måske nemt at huske eller ser fedt ud på slides (jeg kan i øvrigt kun forestille mig, at Mehlsen er en fabelagtig god foredragsholder) med lækre slides. Hele bogen er flot sat op, med gode oversigtsfigurer som nedenstående.


Jeg køber, at det er vigtige kompetencer. Mehlsen argumenter godt og underholdende for, at vi aktivt skal tænke kompetencerne ind i vores samfundsindretning og uddannelse. Jeg er helt enig, og overbevist af argumenterne for fx projektbaseret undervisning og kurser i kritisk tænkning. Men hvorfor de fremhæves som noget særskilt vigtigt for homo futura, er aldrig helt klart. Jeg mener, det har vel altid været vigtige kompetencer. Problemet med sådanne brede kompetencer er, at der er en fare for, at de siger alting og ingenting. Som stjernetegn i ugebladene er de ofte korrekte. Det er svært at være uenig i, at de syv kompetencer er vigtige. Det kunne være sjovt at læse, hvad man ikke skulle lære. Hvilke kompetencer man skulle undgå, eller hvad der truer kompetencerne.

Andre oplagte spørgsmål kunne være: Hvad sker der, hvis man ikke får disse kompetencer? Hvornår mestrer man en kompetence tilpas meget? Er der nogle kompetencer, der er vigtigere end andre? Hvordan sikrer man lighed i tilegnelsen af kompetencerne?

Bogen er delt op i to: Første del forklarer om aktuelle samfundsmæssige tendenser og hvordan det vil påvirke livet for os alle Der er i bogen masser af gode fortællinger om hvordan de nye trends allerede er ved at manifestere sig; AI, hackschooling og behovet for VUCA-skills. Der er cases og ekspertinterviews der underbygger vigtigheden af de syv kompetencer. Det er gode refleksionsøvelser og hver gennemgang af en specifik kompetence i bogens anden halvdel, bliver afsluttet med gode råd til hvordan man selv kan blive bedre til netop det - fx noget så basalt som at skulle træne kunsten i at kunne lytte.

Bogen er først og fremmest optimistisk, med en gennemgående tro på, at verden stadig vil blive bedre - hvis vi altså sammen arbejder for at det skal ske. Det kan jeg enormt godt lide Postulater Mehlsen går ud fra, at verden bliver voldsomt meget mere digitaliseret. Den køber jeg også – og skulle man være i tvivl – ja så læs hendes mange argumenter. En rød tråd i bogen er, at hvis vi som mennesker skal gøres os relevante og skabe gode meningsfulde liv for os selv og andre, skal vi lære ovenstående kompetencer. Men en fremtid med næsten gratis allestedsværende AI-agtige systemer, kunne også danne udgangspunkt for modhypoteser: 1. Du behøver ikke lære at koncentrere dig. Systemerne gør det for dig. Enten via algoritmisk udvælgelse (man kunne jo godt forestille sig algoritmer der ikke øger zappe-lysten, men får dig til at dykke dybere og dybere ned i et enme) eller fordi en kaotisk verden mere kræver zappe-kompetencer end koncentration. 2. Du behøver ikke lære at kommunikere. Fremtidsforskning bygger på ekstrapoleringer af tendenser. Ved kommunikation må man derfor forvente, at hvis du bare kender sine emojikons og kan LOL’le dig igennem streaks, ja så er du all set Resten klarer algoritmerne og automatiske inkorporerede oversætterdimser. 3. Fokuser på dig selv. Samarbejde hører fortiden til. Fremtiden tilhører en individualiseret homo futura der ikke gider gå på kompromis med andre. Andre må stå for samarbejdet – jeg skal bare have personificeret streaming on demand. 4. Go with the flow. Kritisk tænkning er en illusion, der i bedste fald gør dig forvirret. Der findes ikke en samfundsmæssig baseline. Vi kan ikke en gang blive enig om fakta, og verden handler for det meste om udlægninger og tolkninger af fakta – her bliver vi aldrig enige. I stedet skal du lære at nyde nuet. Carpe diem, du gode gamle Brinckmann. 5. Gør som de andre og kend din plads. Verden har ikke behov for 8 milliarder mennesker der tror at de skal være innovative og unikke. Det ender i skuffelse, dårlige løsninger og x-factor-fiaskoer. Skomager bliv ved din (af andre udviklet og efterprøvet) læst. Lad et fåtal af gruppen om at tænke nyt, så kan vi andre anvende deres løsninger. Robotterne vil alligevel snart kunne lave bedre kreative løsninger end os – heller ikke her er vi enestående. 21st century skill # 1 er at komme overens med, at du ikke er unik og at du ikke bliver en stjerne. 6. Lær at nyde det æstetiske. Du behøver ikke kunne stille spørgsmål og udforske det ukendte. Oplevelsesøkonomien har ændret museer fra steder, hvor du selv skal gå på opdagelse, til guidede ture der fortæller historierne. Det samme kunne ske i en VR-skole. Andre vil fortælle dig, hvad der er smart og nyt. Dit job bliver at nyde, tolke og kopiere. Fremtiden bliver en hektisk, morsom TikTok-dans. Look-copy-share-repeat. 7. Optræn din indre skødehund. Du behøver ikke karakterdannelse. Du skal ikke lære at håndtere svære ting. Hvis der er en klar tendens over de seneste 50-100 år er det, at stater og, især, virksomheder ønsker, at du ikke skal kunne klare ting selv. Stadig mere teknik er plug-n-play uden mulighed for at reparere. Biler vil køre selv. Du behøver ikke huske telefonnumre eller opskrifter. Du skal ikke lære at dyrke jorden eller sy tøj, og hvis noget er svært, er der et startup, der vil hjælpe dig med at få leveret din pizza, strøget dit tøj eller lavet dine lektier. I det smarte hjem vil robotten støvsuge og køleskabet fortælle dig, at du skal på kur. Viljestyrken er blevet udliciteret til et call center i Indien. Næ, du skal i stedet lære at kunne finde dig ekstra godt til rette i din sofa. Fremtidens first world problem bliver at skulle vælge mellem en fantasilion streamingmuligheder.

Jeg hepper på Mehlsens mere optimistiske version af fremtidens skabende, nysgerrige og samarbejdende menneske, og vil bruge al min arbejdstid på at gøde jorden for det. Jeg er dog bare ikke sikker på, at den er det eneste mulige outcome. Homo præsens Bogen burde måske i stedet hedde Homo Præsens og minde os om, at klassiske dyder og kompetencer sjældent går af mode. Det er i hvert fald det, som Mehlsen overbevisende gør os opmærksom på. Mehlsen skriver i forordet, at bogen skal ”tjene som oplæg til diskussioner, refleksioner og handlemuligheder”. Det gør den, og mine refleksioner er hermed givet videre til den større fælles diskussion. Homo Futura Camilla Mehlsen Forlaget Dafolo


(Denne artikel har tidligere været bragt på lektionen.dk)

Comments


Commenting has been turned off.

Top Stories

bottom of page