At tale med fremmede

Som de fleste undervisere, anser jeg mig som en menneskekender. Jeg er god til at spotte typer. Hvert halve år får jeg 100 nye kursister, og har efterhånden lært, at de samme typer går igen: Der er den vestreorienterede kvinde, der går meget op i klima. Der er den anti-autoritære mand, som har gennemskuet systemet. Der er de stille elever, der følger med og skriver noter og der er de stille elever, som tjekker tilbud på Boozt. Og så selvfølgelig alle de andre. I løbet af de første lektioner, har jeg rimelig styr på hvem der er hvem.

Men hvad nu hvis jeg tager fejl?

Efter at have læst Malcolm Gladwell At tale med fremmede fra 2019 er jeg ikke længere helt så sikker. Ifølge Gladwell er vi nemlig ikke så gode til at tale med fremmede. Det skyldes tre faktorer:

1. Sandhed: Vi antager i udgangspunktet at andre mennesker taler sandt.

2. Transparens: Vi tror, at folks fremtoning matcher hvordan de er.

3. Kobling: Vi glemmer, at de omgivelser som vi er omgivet af, har en stærk påvirkning på vores opførelse.

Grundlæggende er det en fortælling om at vi mennesker ikke opfører os som man kunne forvente, men at vi forventer at bestemte typer opfører sig på bestemte måder.

Bogen er stort set opdelt i de tre emner, som hver især bliver fortalt via, lige vel detaljerede, cases. Vi kommer forbi arrestationen af Sandra Bland (en historie om en hvid betjent og en sort kvinde), historie om hvorfor så mange troede på ponzien Bernie Madoff, om hvordan Chamberlain mente at kunne afkode Hitler og hvordan amerikanske Amanda Knox blev dømt for mordet på Meredith Kercher. Der er historier om samtykke / ikke-samtykke på universiteter, om agenter som kun bliver opdaget ved et tilfælde, om afhøring af terrorister, om at selvmord er styret af hvilke metoder der nemt tilgængelige, om folk ikke kan tro at venlige mennesker kan begå seksuelle overgreb og om politiets arbejde med at nedbringe kriminalitet.

Historierne er interessante og illustrative, men fylder til sidst så meget, at Gladwells pointer næsten forsvinder. Så lad mig kort opsummere de tre bespænd for at forstå den fremmede. Lektien ved de tre benspænd er for så vidt banale. Gladwells pointe er, at vi overraskende ofte glemmer at huske på det, vi udmærket ved.

Bespænd nr. 1: Sandhed som default Vi mennesker stoler på hinanden. Som udgangspunkt regner vi med, at den anden taler sandt. Der skal faktisk noget ret store løgne, tilpas stærke stereotyper eller nok afvigende adfærd til, før vi bliver mistænksomme. Derfor er vi også ret nemme at narre, hvis nogle skulle ønske det. Men det er sjældent, i det virkelige liv er løgnen enten sjælden eller uskyldig (a la ”jeg løber fire gange om ugen”). Faren ved social udskamning er tilpas stor, til at de fleste af os, ikke tør løbe risikoen. Meget af teorien i dette afsnit bygger på den amerikanske forsker Timothy Levines arbejde.

Gladwells pointe er, at det er et rimeligt trade off. Hvis vi altid skulle mistænke alt hvad alle andre sagde, og konstant motivtolke folks adfærd, vil alting gå meget langsommere. Og vi ville jo hver især blive temmelig irriteret, hvis andre konstant troede, at vi løj og snød. Skal der bygges samfund, er tillid imperativt.

Det er fint hvis blot nogle i gruppen er mere mistænksomme, så kan de fungere som vagthunde – en slags wisdom of the crowd. Problemet er på den anden side, at gruppen selvforstærkende kan styrke en løgn. Ikke sandt, Q-Anon?

De gode løgnere ved dette. De ved, at de gerne skal have mange med og at de også gerne skal lægge ud langsomt. Med et lille bedrag til at starte med. For har vi først besluttet os for at stole på en person, vil vi bøje virkeligheden ganske meget, for at få personen til at blive ved med at fremstå troværdigt.

Lektie: Bliv ved med at stol på folk, men husk din kritiske sans. Hvis noget virker forkert, kan det faktisk godt være at det er forkert.

Benspænd nr. 2: Transparens Transparens er ideen om at folks opførelse og attitude – det, der sidder udenpå – er en autentisk og troværdig gengivelse af det, de føler indeni, skriver Gladwell.

Han illustrerer det med serien Friends. I sådanne serier opfører skuespillerne sig så teatralsk, at man ville kunne aflæse handlingen, selv uden lyd. Når Ross er vred, er han over-vred. Bange: over-bange, Glad: Over-glad etc. Og Gladwells pointe er her, her understøttet af håndplukkede psykologer og antropologer, at vi tror, at folk ser ud på bestemte måder i bestemte situationer, men det er langtfra altid tilfælde. Du kan sagtens være glad uden at skraldgrine eller bange og ikke vise det. Det var Amanda Knox’ atypiske reaktioner på en venindes død, der overbeviste det italienske politi om at hun var skyldig.

Hvis folk ikke passer ind i den normale måde at opføre sig på, har vi en tendens til at tillægge dem motiver og/eller karakteristika de måske ikke har. Vi tolker den stille som arrogant, den ikke-smilende som ufølsom etc. Helt galt kan det gå, når der er er alkohol indblandet i de sociale sammenhænge. For alkohol ændrer den måde vi opfører os på og på den måde vi tolker signaler.

Lektie: Man kan ikke skue hunden på hårene.

Bespænd nr. 3: Kobling Kobling er ideen om, at adfærd er knyttet til en særlig kontekst. Rammerne påvirker os, og får os til at gøre specielle ting. Gladwell sætter tingene på spidsen ved at skrive om selvmord. Hvis det er nemt at begå selvmord, vil flere gøre det. Eksemplerne er selvmord ved bygas og spring fra Golden Gate Bridge.

Men det gør sig naturligvis oftere gældende i mindre dramatiske sammenhænge: Hvis det er nemt at spise usundt, gør folk det. Hvis det er nemt at lade sig distrahere, så gør folk det.

Man skal altså ikke kun se på den fremmede, for at forstå personen, men mindst lige så meget på den fremmedes verden, siger Gladwell.

Kobling gør sig også gældende i form af den position vi føler vi selv har og den vi tilskriver den fremmede. I historien om anholdelsen af Sandra Bland, var det den sorte kvindes forudindtaget holdning af, at hun ville blive behandlet dårligt af en hvid betjent, og betjentens følelse af, at kvinden måtte have noget at skjule, siden hun ikke gjorde hvad han sagde samt den følelse af, at hans autoritet blev betvivlet. For at opretholde den balance, han mente var på sin plads (ham der bestemte), satte han stadig mere hårdt mod hårdt. Sandra Bland blev anholdt på baggrund af at hun ikke havde blinket retmæssigt – få dage senere begik hun selvmord i sin celle.

Lektie: Vi gør folk til stereotyper, men alle er påvirket af deres baggrund…og så skal man være bedre til at facilitere ’det rigtige’ (hvad det end er). Nudging udspringer af denne tankegang.

Det menneskelige møde er en balancegang Når vi møder fremmede, putter vi dem hurtigt i kasser. Vi generaliserer til stereotyper, som George Herbert Mead påviste. Det er smart, for på den måde kommer vi hurtigt videre. Men vi skal hele tiden huske på, at folk er mere og andet, end hvad man umiddelbart ser. Det ved de fleste måske godt i mødet, men tilsyneladende glemmer vi det ofte. Og endnu oftere glemmer vi det, når vi taler om grupper: indvandrere, handelsskolefolk, fattige etc.

Som undervisere oplever vi disse ting hele tiden. Vi skal lære fremmede at kende. Facilitere at fremmede møder hinanden. Vi skal opretholde autoritet, og vi skal bedømme folk og give dem karakterer. Vi er vigtige fremmede i andre menneskers liv.

De sociale kompetencer skal holdes ved lige Man skal ikke have læst meget af Gladwell, før man ser at han arbejder efter en skabelon: Finder noget der interesserer ham, laver sin egen ikke-specielt-videnskabelige research, finder en lang række illustrative eksempler fra det virkelige liv og prøver ud fra den at udlede nogle mere almengyldige regler. Dette er også tilfælde med At tale med fremmede og især de forskellige cases kunne sagtens være skåret ned med 50 sider – det havde fået pointerne til at stå skarpere. Man skal ikke læse bogen som forskning, men som inspiration til at genoverveje ting vi tager for givet. I dette tilfælde samtalen med mennesker, men tænker at vide hvordan opfører sig.

For sagen er, at vi jo er tvunget til at forholde os til fremmede. Vores elever og vores børns lærere. Vores kunder og kollegaer. Til håndværkere og nye naboer. De sociale færdigheder er noget der skal læres og holdes ved lige. Det er værd at huske på i en tid hvor skærme fylder stadig mere.

Malcolm Gladwell At tale med fremmede Peple’s Press

(Denne artikel har tidligere været bragt på lektionen.dk)