Hvad gør du, hvis du inviterer til sammenskudsgilde, men du hverken ved, hvem eller hvor mange der kommer? Hvordan sikrer du dig, at ikke alle kommer med smør?

​

I foråret 2008 besøgte jeg en udstilling på Dansk Arkitekturcenter i København om brug af byens rum. Her var beskrevet et initiativ fra Østrig kaldet Permanent Breakfast. Det var igangsat af kunstneren Friedemann Derschmidt, og tanken var, at man via noget så simpelt som at spise morgenmad kan få fremmede til at tale sammen. Konceptet er, at én person starter med at invitere fire personer til morgenmad på et offentligt sted. De fire personer forpligter sig til at være vært for en morgenmad med fire nye personer den næste dag. Gerne personer, de ikke kender så godt. Morgenmaden skal spises i det offentlige rum. Hvis alle inviterer, vil der på den 10. dag være 1,6 mio. mennesker, der spiser morgenmad sammen på gader og stræder.

​

Jeg blev inspireret af eksperimentet og tænkte, at det kunne være skægt at lave noget tilsvarende. Jeg ville dog invitere flere, jeg ville gøre det flere gange, og jeg ville ikke altid medbringe mad til alle. Jeg oprettede en event på Facebook og inviterede gud og hver mand. Jeg lavede et bord og fandt nogle stole, jeg kunne have i min kassecykel, ellers brugte vi offentlige borde og bænke. 

 

Jeg ønskede, at det skulle være nemt at administrere, og jeg gad ikke koordinere med folk, hvad de skulle medbringe. Men en form for koordinering var nødvendigt, da den gode morgenmad er varieret og ikke kun består af brød eller smør.

​

Jeg vidste, at man ikke kan regne med folks Facebook-tilkendegivelser. At folk skriver, at de kommer, er ikke det samme, som at de rent faktisk dukker op. Så jeg vidste altså hverken, hvor mange der ville komme, eller hvem der kom.

 

Løsningen blev sandsynlighedsregning: Jeg skrev i invitationen, at folk skulle slå en terning for at se, hvad de skulle medbringe: Slog de et eller to, skulle de tage brød med. Tre eller fire pålæg eller frugt. Fem eller seks drikkelse som juice, te eller kaffe. Som arrangør havde jeg altid ét brød, en marmelade, en kande kaffe og en juice med. Men der var altid mad nok - og der var altid meget forskelligt. 

​

I løbet af to sjove år spiste vi morgenmad på næsten 20 forskellige steder i København. En perfekt måde at møde nye mennesker på.

​

Og det praktiske? Nogle gange havde jeg bord-bænke-sæt med (krævede en bil), andre gange brugte jeg et mobilt system jeg havde lavet - og som kunne passe i en kassecykel. Skulle det praktiske holdes nede, var det bare en dug på jorden eller bruge offentlige bænke.

​