top of page
  • Writer's pictureSøren Lindgreen

Entreprenørstaten og klimavalget

Hvis nogle skulle være i tvivl, så har uddannelse en effekt. Sigge Winther Nielsen – en dygtig samfundsfaglig 1000-kunstner – begiver sig i Entreprenørstaten ud på en rejse for at forstå, hvorfor forandringer i den offentlige sektor ikke sker hurtigere og med større og mere blivende effekt. Grundtanken i Winther Nielsens bog er, at staten og det offentlige i stigende grad bliver dårlige til at håndtere de store, påtrængende og komplekse problemer. Det, der kaldes vilde problemer. Det skyldes tre faktorer.

  1. Rampelys. Lysten til visionsudbredelse og trangen til at sige noget hurtigt på de sociale medier trumfer kapaciteten til at omsætte visionerne til konkret politik og egentlige forandringer.

  2. For meget af de tre T’er: Det politiske system sandes til af en urealistisk tidsoptimisme, en indbygget træghed og transnational påvirkning.

  3. For lidt af de tre V’er: Hvis store problemer skal løses, er der behov for mere vision, endnu mere viden og rå mængder vedholdenhed.

Den historiske præmis er, at velfærdsstaten løste problemer med at skabe tryghed og lighed i en relativt lukket geografisk ramme. Konkurrencestaten kunne give svar på en stigende global konkurrence. Ingen af de to modeller kan imidlertid løse aktuelle og kommende vilde problemer, da begge er for centralistisk tænkende. I stedet skal det være en fleksibel ikke-detailregulerende stat, der skal samle viden, udstikke inspirerende visioner og turde slippe kontrollen. Det skal ske via det Winther Nielsen kalder Entreprenørstaten. Rampelysets dragende kraft For det første er der tanken om fordøren og bagdøren i Demokratiets hus. Demokratiets hus er folkestyret. Fordøren, er stedet hvor ny og kommende politik annonceres og visioner udbredes. Bagdøren er der, hvor implementeringen går i gang. Analysen er, at der igennem tiden er opstået så meget trængsel ved fordøren, at både politikere, journalister og embedsmænd glemmer (eller vælger at glemme) at politikken senere hen skal implementeres via bagdøren. Alle faggrupper drages mod rushet ved fordøren og væk fra det langsommelige og meget lidt breaking news agtige ved bagdøren.



Model af processerne i og omkring Demokratiets hus. Fra Sigge Winther Nielsens Entreprenørstaten. Egen gengivelse


De tre T’er Politikere vil vise handlekraft, og embedsmænd vil gerne levere det, som politikerne ønsker. Politikerne ønsker overskrifter og likes, siger Winther Nielsen, og det bliver embedsværket gearet til at levere. Problemet er, at den virkelige verden ikke kan omstille sig så hurtigt som politikere kan opdatere deres Facebook-opslag. Verden er rodet og kompleks. Så snart noget handler om rigtig levende mennesker, holder simple planer op med at virke. Og ikke nok med at den nye ide ikke bliver til noget. Det gamle kan gå i stykker i processen. Skolereformer, udflytning, sammenlægning af styrelser etc. viser, at reformer der ikke har medarbejdere og borgere med, ofte skaber besvær. De tre V’er Hvis de vilde problemer skal løses, skal V’erne på banen. Her tænkes ikke på Ellemann & Co. men på visioner, viden og vedholdenhed. Politikere skal, siger Winther Nielsen, lære at holde igen. De skal ikke klat-reformere, men fokusere på færre, større månelandingsprojekter, og så lade de lokale aktører om at håndtere dagligdagen….og så skal der meget mere viden i det offentlige system. Winther Nielsen trækker på Marianna Mazzucatos The Entrepreneurial State. Her plæderer hun for at få viden tilbage i den offentlige sektor – for sådan var det en gang. Hendes bog, som vi tidligere har nævnt her på Lektionen er fremragende. Men for at det skal ske, skal rammerne for udvikling og forskning inden for det offentlige gøres endnu mere attraktivt. Endeligt skal man turde at se fremad på den lange bane og være tryg ved at forandringer ikke kommer over night. Man skal være vedholdende. Entreprenørstaten Bogen er interessant som et indblik i det politiske liv, og giver med sine mange førstehåndsbeskrivelser en følelse af at komme tæt på processerne. Der er gennemgang af statens og velfærdsstatens udvikling (for at forstå, hvordan vi er kommet til, hvor vi er), der er gennemgang af en stribe reformer og der er gode konkrete løsninger. Det er i sig selv interessant, og gør bogen værd at læse. Man bliver simpelthen klogere på staten Danmark. Bogen bliver afsluttet med 30 konkrete forslag til, hvordan man når frem til entreprenørstaten. Jeg tror desværre at Winther Nielsens kur, ender samme sted som mange andre debatøres nu-løser-vi-det-hele-forslag. Kloge, konkrete og velmenende. Men uden blivende effekt. I hvert fald ikke en effekt, som vil kunne måles det næste tiår. Men jeg håber at tage fejl, for analysens pointe er god: vi skal dæleduleme til at fikse de store vilde problemer. Covid-19-tiltagene og et øget klimafokus, kan være indikatorer på, at systemet kan omstilles. Mere om det lige straks. Projektbaseret læring Skal der være en entreprenørstat skal folk opdrages i at tænke som entreprenører. Unge bliver nogle gange kaldt for digital natives – de er født ind i det digitale. På samme måde kan man gå i retning af entrepreneurial natives. Ligesom man ikke behersker teknikken og det digitale, blot fordi man kunne swipe på en skærm som 1-årig, så bliver man heller ikke entreprenør ved blot at se Løvens Hule eller ved at klistre ordet ’innovation’ ind i samtlige læreplaner. Det er noget, der skal læres. Og det læres bedst ved konkrete eksperimenter. Som underviser læser jeg Entreprenørstaten som en opfordring til at udforske mulighederne for projektbaseret læring endnu mere. For man kan ikke ændre statssystemet hurtigt (det ved Winther Nielsen godt), men man kan skabe rammerne for, at vi alle hver især kan eksperimentere med det entreprenørielle. Vi skal ikke alle sammen i Løvens Hule. Men hvis flere af os eksperimenterer med rent praktisk at løse konkrete problemer – fra en hullet fodboldbane, over en tom gågade til mindre ensomhed – så vil entreprenørsamfundet vise sig. Projektbaseret læring handler lige præcist om det. Her skal elever – fra folkeskolen og op – komme med bud på konkrete løsninger. I Danmark har der, med god grund, været en vis opmærksomhed omkring filmen Most Likely to Succeed, som netop handler om projektbaseret læring gennem en fortælling om undervisningen på skolen High Tech High.




KATA-fonden og Leaps arbejder for at få projektbaseret læring mere ind i folkeskolerne. Deres arbejde er værd at fælge med i. I det hele taget ville jeg elske, hvis nogle begyndte at indsamle cases og formidle best practice eksempler på projektbaseret læring. Eksempler vi andre kunne lade sig inspirere af. For det virker: unge kan komme med løsninger. Nogle konkrete andre mere uortodokse. Friday For Future og den decentrale klimabevægelse er eksempler på det. Klimavalget I bogen Klimavalget analyserer Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og Rune Stubager professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet valget 2019. Det er en 300 siders interessant analyse af datamaterialet fra Den Danske Valgundersøgelse. Der er alsidige analyser af hvordan befolkningen stemmer alt efter om man kigger på geografi, socialøkonomisk status, alder, køn eller politisk overbevisning. Det er godt håndværk og der er guf at hente til især samfundsfag og geografi. Pointen i denne artikels sammenhæng er den store betydning klimaet fik, og at det skyldtes en folkelig mobilisering.

Det blev et klimavalg. Ikke sådan at klimaet var altdominerende. Områder som de velfærdsmæssige klassikere (økonomi, pension mm.) og indvandring spillede stadig en stor rolle. Men som noget nyt var klimaet udslagsgivende, og havde stor indflydelse på alle partier. Partier som tog klimaspørgsmålene alvorligt – i betydningen om man forholdte sig til dem, ikke nødvendigvis at man var enig med Greta Thunberg – blev belønnet. De partier, der ikke gjorde det, mistede tilslutning. Ligeledes er det tydeligt, at klimaet relativt pludseligt kom til at fylde meget. 2-3 måneder før valget fyldte det lige så meget som de andre emner. På valgdagen den 5. juni 2019 var det det dominerende.



Fra Klimavalget, DJØFS Forlag

Klimavalget gør det tydeligt at solide data og gennemarbejdet fakta ikke er utilgængelige. Hvert af de 15 velskrevne tematiserede kapitler bliver godt introduceret og afsluttet med skarp konklusion. Så bogen fungerer som et nemt tilgængeligt opslagsværk, jeg helt sikkert vil bruge løbende i min undervisning. Lad os få endnu flere af sådanne bøger, hvor seneste forskning præsenteres nemt uden at miste dybde. Den viden som Vinther Nielsen efterspørger, skal kunne findes af alle inden for alle områder. Klimavalget understreger en af pointerne fra Entreprenørstaten. Nemlig, at hvis de engagerede folk har visioner, kan der ske en stor mobilisering. Hvad tiden fra valget til i dag dog også viser er, at andre dagsordener kan overtage agendaen (covid), at der kan mangle vedholdenhed i bevægelserne og at der kan mangle viden i det politiske system. Skal forandringer ske, skal staten på samme tid op i gear og give mere plads og os i lokalsamfundet blive bedre til at tage initiativ og løse problemer selv. Et væsentligt skridt i den proces er at lære vores elever, at de selv kan skabe konkret forandring. Sigge Winther Nielsen Entreprenørstaten Gads forlag


Kasper Møller Hansen og Rune Stubager Klimavalget Djøfs forlag

Comments


Commenting has been turned off.

Top Stories

bottom of page